Hvad er jobeksponeringsmatricer
En JobEksponeringsMatrice (JEM) er et værktøj, der bruges til at vurdere eksponering for potentielle sundhedsrisici indenfor forskellige erhverv. Mere konkret er en JEM en liste over niveauer af forskellige skadelige (eller potentielt skadelige) eksponeringer for udvalgte erhvervstitler. JEM’er er et effektivt værktøj til at belyse sammenhængen mellem arbejdsmiljøeksponeringer og helbredseffekter.
Hvordan måles jobeksponeringsmatricer
Typisk består en JEM af en liste af fag- eller branchebetegnelser med tilknyttet eksponeringsniveau for hver fagbetegnelse. Eksponeringsniveauerne er gerne udtryk for det gennemsnitlige eksponeringsniveau i faget, men kan også være opgjort anderledes, for eksempel som sandsynligheden for eksponering i faget eller det mediane eksponeringsniveau.
Hvordan bruges jobeksponeringsmatricer
Jobeksponeringsmatricer kan kobles til den erhvervsaktive befolkning i Danmark gennem f.eks. Fagregisteret. På den måde kan man ved at kende en persons job på et bestemt tidspunkt bruge matricerne til at estimere den gennemsnitlige eksponering i dette job. I en sådan estimering tages inkluderes karakteristika såsom job, køn, alder osv.
Jobeksponeringsmatricer i DOC*X
Databasen DOC*X indeholder en række forskellige jobeksponeringsmatricer. I DOC*X benyttes fagbetegnelserne fra DISCO-88 klassifikationssystemet og branchebetegnelser fra DB-07 systemet. Detaljeret information findes under hver JEM. JEM’erne i DOC*X er så vidt muligt ensrettet med Fagregisteret, således at det er muligt at koble Fagregisteret og JEM’erne. Dette giver en unik mulighed for at at identificere individers eksponering.
Matricerne i DOC*X er udarbejdet af en række forskellige nationale og internationale forskere fra forskellige forskningsinstitutioner, som har specialiseret sig i arbejdsmiljø- og medicin:
- Arbejds- og miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg
- Dansk Ramazzini Center
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
- Department of Population Health Sciences, NL
- Institute of Environmental Medicine, SWE
- Kæftens Bekæmpelse; Arbejde, miljø og kræft
- Occupational & Environmental Medicine, University of Birmingham
- Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitet
For information om adgang til JEM’erne se HER.