Hvad er en fagklassifikationer
En fagklassifikation er et system, der grupperer og koder forskellige job og stillinger efter deres indhold, ansvar og kvalifikationsniveau. Klassifikationerne består typisk af et hierarkisk system med hovedgrupper, undergrupper og detaljerede jobkode. Der findes både internationale og nationale klassifikationssystemer.
Hvad bruges klassifikationerne til
Ved at kategorisere arbejdsfunktioner på en standardiseret måde kan man systematisk registrere og analysere dem. Klassifikationer af fagområder gør det nemmere at sammenligne data om job og beskæftigelse på tværs af geografiske områder. Sådanne klassifikationer anvendes bredt af myndigheder, forskere og organisationer til at forstå strukturen i beskæftigelsen og følge udviklingen over tid.
Typer af fagklassifikationer
Der findes flere forskellige systemer til at klassificere job og stillinger. Nogle bruges internationalt, mens andre er tilpasset nationale forhold. Her præsenteres nogle af de mest anvendte fagklassifikationer: DISCO, ISCO, SOC samt Fagregisteret.
ISCO (Internationalt)
- ISCO står for International Standard Classification of Occupations og udgives af FN’s arbejdsorganisation (ILO)
- Der findes 4 udgaver af ISCO. Henholdsvis ISCO -58, -68, -88 og -08
- Den nyeste version ISOC-08 blev publiceret i 2008
- ISCO bruges globalt og danner grundlag for mange nationale klassifikationer, bl.a. DISCO og SOC
- Få mere information om ISCO
DISCO (Danmark)
- DISCO står for Danmarks Statistiks Klassifikation af Stillinger og er udarbejdet af Danmarks Statistik
- DISCO er den danske version af den internationale ISCO
- Der findes to versioner henholdsvis DISKO-88 og DISKO-08
- De to versioner dækker forskellige perioder. DISCO-88 dækker 1996-2009 og DISKO-08 dækker 2010 og frem.
- Få mere information om DISKO-88 og DISKO-08
Fagregisteret (Danmark)
- Fagregisteret er udviklet af Danish Occupational Cohort, som administreres på Arbejds- og miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital
- Fagregisteret er baseret på eksisterende registre hos Danmarks Statistik
- Det unikke ved Fagregisteret er at fagklassifikationerne er ensrettet i forhold til DISKO-88 på tværs af tidsperioder, der ellers både dækker DISKO-88 og DISKO-08
- Fagregisteret dækker 1970 og 1976 og frem
- Registeret indeholder ensrettede oplysninger om både fag og branche
- Få mere information om Fagregisteret
- Adgang til Fagregisteret
SOC (Storbritannien)
- SOC står for Standard Occupational Classification og er Storbritanniens nationale klassifikation
- Udvikleren af SOC er Office for National Statistics (ONS), som er en nationale statistisk myndighed i UK
- SOC-versionerne bygger delvist på ISCO, men er tilpasset britiske forhold
- Der findes 4 versioner SOC 1990, SOC 2000, SOC 2010 og SOC 2020
- Få mere information om SOC
Konvertering af fagklassifikationer
Fagklassifikationssystemer kan variere fra land til land, men også over tidsperioder inden for samme klassifikationssystem. For at kunne sammenligne og analysere data på tværs af disse systemer eller tidsperioder, er det nødvendigt at “oversætte” eller kode ét klassifikationssystem om til et andet system eller version.
I understående fremgår konverteringstabeller mellem forskellige jobklassifikationer.
Konvertering mellem SOC og ISCO
Èn SOC-kode kan matche flere ISCO-koder, afhængigt af jobfunktioner og kontekst. ISCO er international og bredere og UK SOC er mere detaljeret.
Konvertering mellem SOC 2000 og ISCO-88 kan rekvireres via Classifications Unit, som er en afdeling under ONS ( Office for National Statistics). For mere info se HER.
ONS har udviklet en mapping mellem SOC 2010 og ISCO-08, som er tilgængelig i Excel: Hent dokument.
For mere information om konvertering af SOC 2020 og SOC 2010 til ISCO se HER.
Konvertering mellem DISKO88 og DISKO08
På University of Chicago er der udviklet en konverteringsmodel mellem DISKO-88 og DISKO-08.
Dokumentation for konverteringsmodellen: Hent dokument
Konverteringsmoddelen: Hent dokument