Baggrund
Fysiske arbejdskrav er udbredte blandt danske arbejdstagere og er forbundet med øget risiko for muskel- og skeletsmerter, sygefravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Muskel- og skeletproblemer udgør samtidig en betydelig samfundsøkonomisk belastning. Eksempelvis er omkostningerne ved lænderygsmerter alene estimeret til ca. 7 mia. kr. årligt i sundhedsudgifter og 21 mia. kr. i tabt produktivitet som følge af sygefravær.
På trods af den betydelige helbredsmæssige og økonomiske belastning har forebyggelse af fysiske arbejdskrav fået relativt begrænset opmærksomhed og finansiering sammenlignet med eksempelvis arbejdsrelateret stress. En væsentlig årsag er et manglende forskningsbaseret grundlag for at vurdere de økonomiske konsekvenser af fysiske arbejdskrav og for at identificere, hvilke forebyggende indsatser der giver størst økonomisk gevinst. Der mangler især viden om omkostningerne ved de enkelte typer af fysiske arbejdskrav og om dokumenterede business cases for forebyggelse.
Formål
Projektets overordnede formål er at skabe et forskningsbaseret grundlag for bedre prioritering og investering i forebyggelse af fysiske arbejdskrav. Projektet vil:
- Opgøre de økonomiske omkostninger ved fysiske arbejdskrav samlet set og for specifikke arbejdskrav fra både arbejdspladsens og samfundets perspektiv og identificere de sektorer og jobgrupper, hvor omkostningerne er størst.
- Validere resultaterne ved at sammenholde estimater baseret på jobeksponeringsmatricer med objektive målinger af fysisk belastning fra accelerometre.
- Udvikle evidensbaserede business cases for omkostningstunge fysiske arbejdskrav i udvalgte jobgrupper gennem samarbejde med relevante arbejdsmarkeds- og arbejdsmiljøaktører.
Projektet skal dermed skabe viden om, hvor de økonomiske konsekvenser af fysiske arbejdskrav er størst, hvilke belastninger der bør prioriteres, og hvilke forebyggende ergonomiske indsatser der kan forventes at give størst sundhedsmæssig og økonomisk gevinst. Målet er på længere sigt at understøtte en større og mere målrettet investering i forebyggelse på arbejdspladserne.
