Formål
1: At undersøge sammenhængen mellem eksponering for respirabelt kvartsstøv og autoimmune bindevævssygdomme som systemisk sklerodermi, reumatoid artritis, systemisk lupus erythematosus og småkarsvaskulitis. Denne del af projektet har tre specifikke delmål:
- at undersøge om der er årsagssammenhæng mellem udsættelse for kvartsstøv på arbejdet og autoimmune bindevævssygdomme, og beskrive eventuel dosisrespons sammenhæng.
- at undersøge sammenhængen mellem eksponering for kvartsstøv på arbejdet og biomarkører for disse autoimmune bindevævssygdomme
- at undersøge det aktuelle niveau for kvartsstøvudsættelse på danske arbejdspladser
2: At undersøge, om der er årsagssammenhæng og eksponerings-respons-sammenhæng mellem arbejdsrelateret udsættelse for støv (f.eks. kvarts, asbest, organisk støv og uspecificeret støv) og andre erhvervs- og miljøeksponeringer (f.eks. UV-stråling, inkl. D-vitaminniveau som er associeret hermed, og luftforurening) og autoimmune reumatologiske sygdomme, kræftsygdomme, KOL, lungefibrose og andre kroniske sygdomme.
Ansvarlig institution
Institut for Klinisk Medicin – Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital