PFAS og kardiometabolisk sundhed: kausalitet og grænseværdier

Formål

Formålet med studiet er dels at vurdere den kausale effekt af per- og polyfluorerede stoffer (PFAS) på kardiometaboliske markører og hjerte-kar-sygdomme. Dels at fastsætte tærskelværdier for sundhedseffekter af PFAS hos mennesker, der kan anvendes i klinisk praksis.

Baggrund

Flere epidemiologiske studier har påvist en sammenhæng mellem PFAS og negative helbredseffekter, især relateret til det kardiometaboliske system. Dog har begrænsninger ved observationsdata samt en ensidig fokus på et begrænset antal og ældre typer af PFAS reduceret vores evne til at fastslå årsagssammenhænge og identificere klinisk relevante grænseværdier – begge nødvendige for evidensbaseret regulering og klinisk opfølgning.

For at imødekomme disse begrænsninger vil vi undersøge den kausale effekt af PFAS på kardiometaboliske markører og forekomsten af hjerte-kar-sygdomme. Samtidig vil vi estimere specifikke tærskelværdier for PFAS-niveauer, der er forbundet med sundhedsskadelige effekter hos mennesker.

Metode

Vi vil anvende data fra The Copenhagen City Heart Study (CCHS). CCHS er en stor, befolkningsbaseret kohorte med omfattende information indsamlet gennem seks databølger, herunder spørgeskemadata, kliniske undersøgelser og blodprøver. De kardiometaboliske markører – såsom serumlipider, lever- og nyrefunktion, diabetesrelaterede mål samt inflammationsmarkører – vil blive udledt fra blodprøver og udgør studiets primære udfald.

Analyserne vil baseres på blodprøver fra to databølger i CCHS. I alt vil koncentrationer af over 15 forskellige PFAS samt andre hormonforstyrrende stoffer, herunder ftalater og triclosan, vil blive målt for at kunne isolere effekten af PFAS. Oplysninger om livsstil, sociodemografiske forhold, kropssammensætning, medicinbrug og eksisterende diagnoser vil blive inddraget for at kontrollere for mulige konfunderende faktorer og ekskludere deltagere med forudgående sygdomme.

Kohorten vil blive koblet til danske sundheds- og befolkningsregistre, hvorfra vi vil indhente oplysninger om deltagernes sygdomshistorik, brug af receptpligtig medicin, uddannelsesniveau, indkomst samt øvrige demografiske data. Disse registerdata giver mulighed for at justere for potentielle cofoundere såsom socioøkonomisk status, eksisterende helbredsforhold og andre relevante sociodemografiske variabler. Derudover vil de anvendes til at vurdere omfanget af eventuel selektionsbias. Endelig vil registrets diagnoseoplysninger supplere de selvrapporterede diagnoser indsamlet i CCHS. Dette bidrager til en mere komplet og pålidelig sygdomsregistrering.

Samfundsrelevans

Projektet vil levere afgørende evidens om de langsigtede helbredseffekter af PFAS og de eksponeringsgrænser, der er forbundet med sundhedsrisici. Resultaterne vil give beslutningstagere et solidt grundlag for at styrke reguleringen af PFAS. Derudover vil projektet i høj grad forbedre den kliniske rådgivning og behandling på de arbejds- og miljømedicinske afdelinger i Danmark. Det vil dermed gøre det muligt bedre at støtte personer, der har været udsat for PFAS.