Verdens største nationale arbejdsmedicinske fødselskohorte
DOC*X er nu udvidet med data fra fødselskohorten DOC*X-Generation (DOC*X-G) – verdens største nationale arbejdsmedicinske fødselskohorte. Kohorten åbner for nye forskningsmuligheder i arbejdsmiljø og reproduktiv sundhed.
Fødselskohorten er en udvidelse af The Danish Occupational Cohort (DOC*X) og omfatter alle beskæftigede kvinder med mindst én registreret graviditet i perioden 1976–2018 (opdateres løbende). Kohorten dækker ca. 2,4 mio. graviditeter og muliggør opfølgning af børnene op til 40-årsalderen.
Som noget unik er kohorten nationalt dækkende, hvilket reducerer risikoen for udvælgelsesbias, og kombinerer stor datamængde med lang opfølgningstid – en stærk ressource for forskning i arbejdsmiljø og reproduktiv sundhed.
Forskningsmuligheder
Kohortens størrelse muliggør studier af sjældne eksponeringer og udfald. Den lange opfølgning gør det muligt at analysere tidsmæssige trends, tidlige livspåvirkninger og effekter på tværs af generationer. Der kan desuden anvendes søskende- og tvillingedesigns for at reducere bias.
Kohortedannelse
Alle graviditeter blandt kvindelige ansatte i DOC*X er identificeret via det Medicinske Fødselsregister (MFR), Landspatientregisteret (LPR), Sygesikringsregisteret og det Nationale Abortregister. Graviditeter omfatter fødsler (levende og dødfødte), aborter (spontane, ekstrauterine og mola hydatidosa). Kohorten er blevet grundigt valideret.
Adgangsmuligheder
Der er muligt at få adgang til fødselskohorten ved at indgå et samarbejde med Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital kan kontaktes på: kontakt@doc-x.dk.