Baggrund

Kræft er den største årsag til dødelighed blandt sygdomme, der rammer børn. Dette understreger, at det haster med at forstå de grundlæggende årsager. Men kræft hos børn er forskelligartet og sjælden, hvilket gør det nødvendigt at bruge omfattende data til grundige undersøgelser.

Da genetik kun tegner sig for 5 % af kræfttilfældene hos børn, er der behov for at udforske andre risikofaktorer, der kan modificeres. Kræft hos børn adskiller sig grundlæggende fra kræft hos voksne. Dette skyldes, at kræft hos børn typisk ikke kan tilskrives kumulative effekter som følge af den naturlige aldringsproces og langvarig eksponering for miljømæssige (ikke-genetiske) risikofaktorer. I stedet stammer børnekræft sandsynligvis fra faktorer, der er i spil allerede før fødslen. Dette understreger vigtigheden af at forstå prænatale påvirkninger i kræftens ætiologi.

Flere erhvervsmæssige eksponeringer er blevet forbundet med kræftrisiko hos voksne. Dette indikerer, at erhvervsmæssige eksponeringer hos potentielle forældre før undfangelsen og under graviditeten kan fungere som en disponerende faktor for børnekræft hos deres afkom. Desuden kan forældrenes erhvervsmæssige eksponeringer fremkalde ændringer i forældrenes kønsceller eller påvirke fosteret under udvikling. Dermed øges risikoen for kræft hos afkommet i barndommen.

Epidemiologiske undersøgelser har vist, at forældres erhvervsmæssige eksponeringer kan øge risikoen for kræft hos børn, herunder leukæmi, lymfom og tumorer i centralnervesystemet (CNS). I betragtning af disse kræftformers forskelligartede karakter og den potentielle indvirkning af prænatale påvirkninger er det afgørende at forstå, hvordan forældres erhvervsmæssige eksponeringer er forbundet med forskellige kræftformer hos børn. Evidensen er dog stadig ikke entydig, og styrken af disse sammenhænge varierer betydeligt. Flere faktorer, herunder eksponeringens type, varighed og tidspunkt, påvirker disse sammenhænge.

Det er yderst vigtigt at undersøge årsagerne til børnekræft, herunder forældrenes erhvervsmæssige eksponering. I og med at viden om ætiologien giver en unik mulighed for forebyggelse. Ved at reducere eksponeringen for erhvervsmæssige risici blandt kommende forældre kan vi sænke risikoen for børnekræft, hvilket fører til, at færre børn får brug for kræftbehandling. Dette betyder igen, at færre børn oplever bivirkninger af aggressive behandlinger, hvilket i sidste ende fører til forbedret sundhed og livskvalitet på lang sigt.

Formål

Årsagerne til børnekræft er stadig dårligt forstået, og selv om mange børn overlever kræft, lider de ofte af senfølger, hvilket understreger vigtigheden af primære forebyggelsesstrategier. Forskere anerkender i stigende grad betydningen af miljøfaktorer under fosterudviklingen for at få en omfattende forståelse af børnekræft og de underliggende årsager.

Erhvervsmæssige faktorer, herunder faderens eksponering for krystallinsk silica før undfangelsen og moderens eksponering for pesticider under graviditeten, er blevet foreslået som potentielle prædisponerende faktorer for modtagelighed for børnekræft. Formålet med dette projekt er at undersøge, om forældres eksponering for erhvervsmæssige faktorer i den prænatale periode øger risikoen for børnekræft hos deres afkom.

Projektet baserer sig på data fra henholdsvis, DOC-X, Cancerregisteret fra Sundhedsdatastyrelsen og DOC-X-Generation.

Ansvarlige institutioner

Department Population Health Sciences of the Faculty of Veterinary Medicine, Utrecht University

Arbejds- og miljømedicinsk Forskningsafdeling, Bispebjerg Hospital