Baggrund
Længerevarende arbejdsrelateret stress bidrager til mentale og fysiske helbredsproblemer, som kan medføre tab af tilknytning til arbejdsmarkedet. Foruden personlige konsekvenser for den stressramte har stress også omfattende samfundsøkonomiske konsekvenser, idet de årlige nationale omkostninger estimeres op til 14,6 mia. kr., hvoraf 70-90 % udgør tabt produktion.
AMED har siden 2015 tilbudt mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) til stressramte patienter med henblik på tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
MBSR er et 9-sessioners videnskabeligt baseret behandlingsprogram til håndtering af arbejdsrelateret stress og andre mentale helbredsproblemer. MBSR-programmet indeholder yoga- og meditationsøvelser for at træne evnen til ”mindfulness”, hvor deltagerne gennem forløbet opfordres til at dele deres erfaringer. Mindfulness kan defineres som evnen til bevidst nærvær og opmærksomhed på tanker, følelser og kropslige fornemmelser, der eksempelvis kan opstå ifm. arbejdsrelateret stress. Den stressramte kan have svært ved at forholde sig til selv og sin situation, tage valg og derved forandre situationen, hvilket trænes med MBSR.
Internationale systematiske reviews og metaanalyser af over 100 randomiserede kontrollerede forsøg har fundet, at MBSR reducerer stress (herunder arbejdsrelateret stress) og stressrelaterede følgetilstande (fx angst, depression) samt forbedrer søvn- og livskvalitet. Der er stærk evidens for, at interventioner målrettet stress øger sandsynligheden for tilbagevenden til arbejdsmarkedet sammenlignet med interventioner for andre mentale lidelser. Et dansk studie fandt, at sygemeldte patienter med arbejdsrelateret stress kom signifikant hurtigere i arbejde igen efter MBSR-behandling end ventelistegruppen og dem, der fik individuelle psykologsamtaler. Ved 3-måneders opfølgning havde MBSR-gruppen desuden større symptombedring (målt ved Symptom Checklist 90), højere selvvurderet arbejdsevne og færre depressive symptomer i forhold til ventelistegruppen.
Forskning peger på, at der kan være barrierer for deltagernes MBSR-udbytte forbundet med individuelle forskelle i personlige, helbreds og sociodemografiske forhold. Sådanne forskelle er fundet for uddannelsesniveau, køn, samt symptomgraden af angst og depression, hvor ringere udbytte blev prædikteret af deltagere med kortere uddannelse, blandt mænd og deltagere med sværere psykiatriske symptomer. Indenfor psykiatrien anbefales det af de danske Nationale Kliniske Retningslinjer, at mindfulness kun bør anvendes sammen med anden farmakologisk behandling ved moderat til svær depression i remission. Baggrunden er at MBSR kan forstærke oplevelsen af (negative) følelser. Eksisterende evidens om prognostiske faktorer for MBSR er baseret på psykiatriske og raske populationer fra ikke-nordiske lande, hvilket begrænser generaliserbarheden til en dansk arbejdsmedicinsk kontekst.
Desuden må det formodes, at typen og intensiteten af specifikke psykosociale arbejdsmiljøfaktorer i forskellig grad har betydning for både udbyttet af MBSR og tilbagevenden til arbejdsmarkedet hos sygemeldte personer med arbejdsrelateret stress. Fx synes det umiddelbart oplagt, at stressramte med høje interpersonelle arbejdsmiljøbelastninger vil have sværere ved at indgå i et gruppebaseret behandlingstilbud for tilbagevenden til samme arbejdsplads eller branche end personer med lav interpersonel belastning. Dog har sådanne sammenhænge ikke tidligere været belyst epidemiologisk.
Der er derfor behov for at afdække betydningen af psykosociale, sociodemografiske og kliniske prognostiske faktorer for MBSR-udbyttet og tilbagevenden og længerevarende fastholdelse af arbejdet blandt personer med arbejdsrelateret stress.
Formål
Projektets hovedformål er at undersøge betydningen af specifikke psykosociale arbejdsmiljøfaktorer samt sociodemografiske og kliniske faktorer for arbejdsmarkedstilknytning efter et MBSR-forløb blandt AMEDs patienter med arbejdsrelateret stress.
Ansvarlig institution
Forskningsenheden, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital
