Baggrund

Erhvervsmæssige eksponeringer kan udløse eller fremkalde astma, og både jobeksponering og uddannelse har været signifikant korreleret med udviklingen af astma. For at vurdere arbejdsrelaterede eksponeringer anses visse former for monitoreringsdata (f.eks. personlig eksponeringsmonitorering, luftmonitorering eller visse former for biologisk monitorering) for en optimal vurderingsmetode for eksponering; dog er dette i praksis ikke gennemførligt på landsdækkende basis. Oftest skal erhvervsmæssige eksponeringer udledes fra andre kilder, såsom stillingsbetegnelsen for den faktiske eller den længst beklædte stilling. Arbejde i rengøringsbranchen eller med rengøringsmidler er blevet associeret med øget risiko for astma eller forværring af astma. Tidligere undersøgelser har typisk haft begrænset omfang, enten hvad angår prøvestørrelse eller varighed. En landsdækkende registerbaseret undersøgelse af rengøringsarbejdere i Danmark kan bidrage til at klarlægge eventuelle årsagssammenhænge mellem arbejde med rengøringsmidler og risiko for astma ved at øge både studiepopulationens størrelse og muligheden for forskellige tidsvinduer i analyserne.

Formål

At sammenligne forekomsten af astma hos rengøringsarbejdere og ikke-rengøringsarbejdere i perioden fra 1995 til 2019, hvilket er muligt ved at koble oplysninger i den landsdækkende astmadatabase med jobdatabasen i Danish Occupational Cohort (DOC*X).

 

Ansvarlig institution

Lungemedicinsk afdeling ,Bispebjerg Hospital, Forskningsafdeling